Sprog

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

 

I vuggestuen giver vi barnet mulighed for at udvikle sit sprog gennem dagligdags aktiviteter. Dette gør vi ved at sætte ord på det, vi gør, ser og oplever. Derudover skaber vi nogle inspirerende rammer, som indbyder til kommunikation, hvilket skal være med til at udvikle barnets begrebsverden.

 
Nogle af de redskaber personalet bruger i hverdagen er fx fagte sange, sange, rim og remser, dialogisk læsning og historiefortælling og det at sætte ord på barnets og andres oplevelser, handlinger og følelser.

 
Barnet har behov for at møde voksne, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så det får mulighed for at udtrykke sig.

• Vi skaber en forståelse for sprogets betydning i den daglige kommunikation i vuggestuen.
  • Vi italesætter hverdagen og kobler sproget på vores handlinger, for på den måde at give børnene rammerne for, at forstå deres omverden og tilstedeværelse heri.
• Vi inddrager det skriftlige sprog i institutionens fysiske rammer.
  • Vi har rundt omkring på stuerne synlige bogstaver i børnehøjde. (plakater, udklip eller lign.) Børnenes navne er synliggjort i børnehøjde i børnens garderober sammen med et billede af barnet selv. Bogstavbøger og alfabet er tilgængeligt med billeder i børnehøjde.
•  Vi bruger sproget, både verbalt og nonverbalt til at forstå hinanden.
  • Vi inddrager børnene ved hjælpe af et pædagogisk værktøj (humør smilys: smil, sur, ked, griner) til at få en forståelse og derved hjælpe børnene til at kunne aflæse hinandens kropssprog.
  • Vi kobler det nonverbale sammen med det verbale sprog for at gøre budskab og forståelse mere entydigt. Hvis et barn f.eks. vil sige fra overfor noget eller nogen, bruger vi ordet ”stop” og viser at barnet også kan bruge stoptegnet med hånden imens.
• Vi tilbyder hver dag et ”korrekt” og inspirerende sprogmiljø for børnene på forskellige niveauer.
  • Vi stille spørgsmål og bruger sproget på barnets sprogniveau så det udfordres og strykes i dets sprog og ordforståelse
  • Vi taler korrekt dansk, altså bruger vi ikke babysprog – futtog, eller se der er en vov vov osv.
  • Vi taler tydeligt og anerkendende til hinanden
  • Vi tilstræber en god øjenkontakt i dialogen med børnene
  • Vi husker at gentagelse er et nøgleord, når børn skal lære sproget
• I vuggestuen Sjællandshuse har vi indrettet et sprogværksted:
  • Sprogværkstedet er indrettet i et inspirerende miljø, der lægger op til leg og samtale. Her kan vi tage det enkelte barn eller en børnegruppe med op. Sprogværkstedet bruger vi til at udvikle og udforske børnenes sprogkompetencer på et mere dybdegående niveau.
  • I sprogværkstedet er der forskellige redskaber til at fremme og stimulere børnenes sproglige sprogforståelse. Der er bl.a. dialogtæppe, piktogrammer, dukkehus, sanse redskaber, bøger med bl.a. rim og remser, hånddukke, taltæppe, bolde, dyr og diverse kufferter med ting i til at styrke den taktile sans.
  • Sprogværkstedets materialer bruger vi også i de daglige aktiviteter på gulvet i hverdagen, både inden- og udendørs.
• Sprogdukken Sonja.
  • Vores hånddukke Sonja bruger vi i sprogformidlingen med børn. Hun er god til at åbne for børnenes interesse for dybere dialoger og vi har gode erfaringer med at få generte eller tilbageholdende børn i tale ved at bruge Sonja.
• Fokus på barnets sprogudvikling
  • Vi møder de helt små børn i en kommunikation af sproglyde, der senere dannes til ord som bliver til sætninger. Vi pludrer, gentager og udveksler lyde.
  • Det lille barn har brug for at kunne efterligne de voksnes ord og vendinger og lærer af den måde de voksne understøtter sproget, gennem kropssprog, mimik og gestik.
  • Vi hjælper det større barn til at få udvidet sit ordforråd, gennemskue sprogets grammatiske opbygning og dets anvendelsesmuligheder. I dialogen med det større barn udfordrer og udvikler vi i dialogen begrebsforståelsen hos barnet med nye ord og vendinger.
  • Vi sprogtester ikke børnene i vuggestueregi, men vi er i vores sprogarbejde med børnene fra 0-3 år opmærksomme på de fire sproglige dimensioner i vores pædagogiske arbejde med det store barns sprogudvikling.
    (Produktivt talesprog; hvor kompleks er barnets evne til at kommunikere og anvende sproget) (receptivt talesprog; barnets forståelse for talesproget) (lydhør opmærksomhed; barnets kendskab til bogstavernes lyde, og evne til at høre forskel på lyde i begyndelsen af et ord samt udtale) (kommunikative kompetencer; barnets evne til at bruge sproget i forskellige sproglige interaktioner).
• Dialogisk læsning
  • Ved almindelig højtlæsning er det ofte den voksne som læser og barnet der lytter. Når vi læser dialogisk er det med hensigt på at opnå en dialog med barnet/børnene og derved opnå en sproglig interaktion fra barnet under læsningen. Ved at engagere barnet sprogligt under læsningen, bliver barnet udfordret mere rent intellektuelt, hvilket resulterer i bedre sprogfærdigheder, samtidig med at metoden stimulerer barnets abstrakte fortælling.
  • Hvis vi i perioder har børn, der er over 3 år, så sprogtester vi dem.

 

 

Dokumentation:

• Foto – ophæng på stuer, på fællesareal samt legeplads
• Tegninger, malerier samt andre kreationer ophængt på stuer eller legeplads.
• Læreplaner
• Sprogværksted
• ”Sprogvurderinger” evalueringer samt evt. handleplaner
• Daglig forældrekontakt og dialog – barnets fortælling
• Topi