Natur og naturfænomener
Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling.
Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.
Vi ser naturen som et eksperimentarium og legerum, som danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Ved at opholde sig i naturen udvikler barnet respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen.
På vores legeplads har vi skabt nogle rammer, der gør, at barnet kan lære naturen at kende med alle sanser og opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Som tidligere beskrevet indeholder vores legeplads bl.a. frugttræer, bakket terræn, natursandkasse mm.
Vi går ud i alt slags vejr, hvilket giver barnet mulighed for at opleve forskellige naturfænomener.
Da vuggestuen ligger tæt op af Vestrekirkegård, er dette, for os, et besøgt udflugtsmål, hvor vi har mulighed for at opleve årstidernes skift og dyrelivet.
- Vi inddrager naturen og dens fænomener i aktiviteter både indendørs og udendørs
- Vi kan tage naturen med ind på stuen og bruge den i en pædagogisk aktivitet.
- På vores skønne legeplads er vi ude på oplevelse i alt slags vejr. Vi oplever bl.a. at hoppe i vandpytter, at holde os for øjnene for vinden. Vi kælker om vinteren og sprøjter vand på hinanden en varm sommerdag
- Vi tager på forårs-, sommer-, efterårs- og vintertur på den smukke og nærtliggende kirkegård, hvor vi ser forskellige dyr, oplever og mærker naturens højtider og sæsoner.
- Naturen som værende overraskende og spændende
- Vi forsøger i vores pædagogiske tænkning, at fange de pædagogiske øjeblikke, hvor bladene svæver gennem luften fra træerne i efteråret og når der kommer is på de vandpytter hvor vi ellers plejer at hoppe. Netop at fange de bevægende naturfænomener er med til at styrke barnets naturbevidsthed.
- Børnene udvikler en fælles interesse for naturen, når de gennem deres sanser og følelsesregister får lov at undersøge, hvordan verden omkring dem hænger sammen.
- Vi italesætter og giver børnene en fornemmelse og præsentation af hvad årstiderne byder på samt hvad der kendetegner disse.
- Vi lærer om dyr med figurer, bøger og billeder
- Vi har bøger som børnene kan komme til hver dag, både inden- og udenfor
- Da vores institution ligger i naturrige omgivelser, lytter vi til de mange lyde på og omkring legepladsen.
- Vi indfanger og lærer om insekter som er tilgængelige på legepladsen
- Hvert forår finder vi terrariet frem på legepladsen, hvor vi kan putte de indfangede insekter op i. Vi har tilmed indfangningsudstyr og børnelup så børnene kan komme helt tæt på de små dyr.
- Vi giver børnene sanseoplevelser i naturen
- Vi rører ved naturen, former sand og mærker det mod huden
- Vi dufter til blomsterne og smager på frugten fra vores legeplads' træer og buske
- Vi mærker regnen ramme os og solen varme vores kroppe
- Hver forår har vi en plantedag samme med børnene, hvor vi får gjort legepladsen sommerklar, med blomster og krukker
- Børnene er med i processen, for at få planter og jord over i krukkerne, samt med til at vande og passe blomsterne sommeren igennem.
- Vi sår blomster og ser dem gro.
- Fri leg
- For at barnet skal udvikle sig kreativt, sanseligt og kognitivt gennem naturen, er det essentielt at de voksne følger det enkelte barn og børnegruppens spor og interesse i naturen. ”Fri leg” er en betydelig del af vores pædagogiske tænkning i hverdagen. Det giver os blik for, hvad der fanger barnet, for herigennem at finde den største inspirationskilde til barnets læring og udvikling.
- Gennem planlagte pædagogiske naturaktiviteter inspirerer vi børnene til, på egen hånd, selv at have lysten til, at tilegne sig viden og oplevelser gennem naturen.
Dokumentation:
- Foto – ophæng på stuer, på fællesareal samt legeplads
- Tegninger, malerier samt andre kreationer ophængt på stuer eller legeplads.
- Læreplaner
- Daglig forældrekontakt og dialog – barnets fortælling
- Topi