Børnemiljø perspektiv

I 2011 blev dagtilbudsloven ændret så børnemiljøperspektivet fremover skal samskrives med læreplanerne.

Børnemiljøperspektivet skal omhandle såvel fysiske, psykiske og æstetiske forhold.

 

Det fysiske børnemiljø:

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer, indretning, brug af rum og udendørs arealer vurderes under fysisk børnemiljø, sundhed, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold. Vuggestuens fysiske rammer står beskrevet under afsnittet ”fakta om vuggestuen Sjællandshuse, de fysiske rammer”. De enkelte stuer er indrettet således, at der er taget højde for, at børnene kan udfolde sig bedst muligt. Vi har blandt andet gynger, tumlemadresserog andet motoriske udfordrende legetøj, som børnene kan hoppe, tumle og slå kolbøtter på.

Støjende legetøj står i voksen højde, så de voksne kan vurdere stemningen for, hvornår der er plads til det.

Vi har pusleborde som kan køres ned så børnene selv kan kravle op. Vi har stole som børnene selv kan kravle op på, og til de børn som sover øverst i køjesengene, har vi stiger. Til de børn der sover i krybber, har vi ligeledes stiger.

 

Vi vægter en god hygiejne for at forebygge sygdomme og forbedre indeklimaet. Fx har vi mobile møbler, så det er nemmere at komme ind og gøre rent i krogene. Herudover bedes forældre vaske hænder på deres barn, inden de bliver afleveret i vuggestuen.

Vores legeplads er udformet med niveau forskelle af små bakker, som børnene kan køre og løbe på. Der er også gynger, rutsjebane og en stor sandkasse, som er bygget med en ramme af stopler i forskellig højder.

De pædagogiske overvejelser indenfor de fysiske rammer er med til at afhjælp ergonomien hos personalet, og er samtidig med til styrke børnenes motoriske udvikling.

Det æstetiske børnemiljø danner ramme for samspillet mellem børnenes sanser i dagligdagen og omgivelserne. Det æstetiske børnemiljø har betydning for, om børnene oplever vuggestuen som et rart og behageligt sted at være og om de bliver inspireret , udfordret og motiveret til læring og udvikling.

 

Alle stuer er hjemligt indspireret og indrettet med møbler, der kan skabe ”rum i rummet”, så børnene har mulighed for at søge hen i små hjørner. Det meste legetøj i huset er tilgængeligt for børnene, det ligger sorteret i kurve. Det gør, at børnene kan overskue stuen, finde det legetøj de har lyst til at lege med samt hjælpe med at rydde op.

Musik er også med til at skabe stemningen, På hver stue er et musikanlæg, hvor der høres forskelligt musik alt efter stemningen og børnenes humør. Vi har forskellige lamper og lyskæder på stuerne, som kan være med til at skabe stemning. På væggene har vi mange billeder af børnegruppen og forskellige plakater mm hængende.

 

Det psykiske børnemiljø:

Det psykiske børnemiljø danner rammen for, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Et miljø hvor børn og forældre føler tryghed og tillid. Pædagogerne er tydelige, nærværende, engageret, motiverende og inkluderende.

Gennem aktivitet/leg lærer børnene at løse konflikter, drage omsorg for hinanden og oplever glæden ved at være en del af et fællesskab. Vi deler børnene op i grupper alt efter alder og behov og skaber samtidig rum til fordybelse og nærvær. De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges ud fra det enkelte barn således, at barnet støttes i dets psykiske og fysiske udvikling. Legetid (hvor børnene leger selv) er med til at udvikle børnenes fantasi og evne til selv at skabe relationer.

Vi ser børnene som individer, der indgår i et fællesskab og vi hjælper børnene med at indgå i relationer. Vi lærer børnene at håndtere afvisninger og konflikter, ved at lære egne og kammeraters grænser at kende. Vi støtter børnene i at sige til og fra.

Vi arbejder i Vuggestuen Sjællandshuse med børnenes selvhjulenhed, for at styrke deres selvværd og selvtillid. Både i praktiske gøremål som fx at tage tøj af eller som personlig trivsel, hvor der gives udtryk for behov og følelser.

Vi bestræber os på at sætte ord på det meste i dagligdagen. Vi italesætter vores og børnenes handlinger og følelser. Vi giver børnene tid og rum til at udtrykke sig og gøre sig forståelig. Vi arbejder med sprogstimulering på flere forskellige måder, vi læser for og med børnene, vi synger og vi leger med sproget gennem rim og remser.